Spil floorball i FF København
Overvejer du at spille floorball i FF København? Vi håber, at FFK er klubben for dig - her er plads til alle, både de ambitiøse, de erfarne, og dem som bare spiller for sjov og motion.
Forhåbentlig kan denne hjemmeside være med til at give dig et godt billede af klubben og vores forskellige hold. Hvis du overvejer at starte på et hold er det altid en god idé at tage fat i træneren først for at høre nærmere om holdet og træninger. Er du i tvivl om, hvem du skal kontakte, er du velkommen til at sende os en mail på nyspiller@ffk.dk
Vores hjemmebane er i Bellahøj-hallen i Brønshøj, men derudover har vi træningstider i Korsgadehallen og IFI på Nørrebro samt på Tingbjerg skole. Du kan læse mere om hvor og hvornår vi træner under Træningstid og sted.
Det koster 600 kr. i kontingent pr. halve år at spille floorball i FFK, men som ny spiller er du naturligvis velkommen til gratis prøvetræninger for at finde ud af, om FFK er klubben for dig.
Nye spillere på Dame 2 og Herre 4 kan naturligvis låne en stav af os i starten, så alt hvad du behøver når du starter er tøj og indendørssko. En god begynderstav koster fra 300 kr. og kan købes gennem vores udstyrs-sponsor Face-off som ofte er til stede ved træningerne og både byder på god vejledning og fornuftige priser.
Vi glæder os til at se dig i FFK.
