Trænerstop -> Nederlag til Hafnia

Titlen kunne antyde at trænerstoppet var årsag til nederlaget til Hafnia. Dette er IKKE tilfældet. Men ikke desto mindre tabte FFK med 14-3 til Hafnia. Der var aldrig rigtigt tvivl om udfaldet af kampen. Skudstatistikken i 1. periode hed måske 20-7. Men FFK var kun bagud med en enkelt pind efter hårdt defensivt arbejde og fremragende målmandsspil af Madsen.

I 2. periode faldt det til gengæld helt fra hinanden og det var spil til et mål, nemlig FFK's og Hafnia kunne stort spille sig hele vejen igennem til frie afslutninger i en hel periode. 10-1 efter denne periode.

I 3. periode kom der lidt bedre styr på sagerne, men Hafnia formåede dog stadig at sætte Madsen på overarbejde. Perioden slutter 4-2 og kampen ender såldedes 14-3. Og igen formår FFK at spille godt i 2 perioder, men desværre falder man helt ud i 20 min, og bliver straffet maximalt.

Hafnia har et godt hold, og man kan vel kun anbefale andre hold at holde et vågent øje med "Pekka" og Tore. For fy for pokker, det er en giftig offensiv de render rundt med derude på Amager.

MOM blev Morten.

Som en fodnote skal det noteres at FFK ikke længere trænes af Nick Larsen. Nick følte ikke længere motivation for at spille i FFK og valgte at stoppe for at finde tid til sig selv.

Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.
Grupper:

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.