Tirsdag formiddag. Opdateret version :)
Igår spillede DK en godkendt kamp mod Finland, som endte 6-1. Det var en meget spændende kamp at følge med i fra sidelinjen. Ja, jeg kom jo desværre ikke på banen. Det er gået op for mig hvor svært det egentlig er at være reserve. Man varmer op med de andre og sætter sig op til kamp, og når nationalmelodien er slut, tager man sit træningstøj på og sidder og venter. Venter, venter, venter... Og i pauserne løber man rundt og holder sig varm, for at vente, vente, vente.. Man ved aldrig om man er købt eller solgt. Jeg tror det er uvisheden der piner mig lidt. Hvis bare jeg vidste at jeg ikke skulle på banen, så kunne jeg bare læne mig tilbage og nyde kampen. Men når træneren har sagt at man skal regne med spilletid, så sidder man lidt på nåle - for det er godt nok svært lige pludselig at blive sendt ind på banen, når man har siddet og veeeeentet - det er måske ikke lige dér man præsterer sit bedste. Men os der får begrænsede mængder af spilletid, skal bare "gribe chancen når vi får den" - så det må vi prøve :) Realistisk set, så er chancen for spilletid i de sidste tre kampe, nok meget lille. Det er meget vigtige og afgørende kampe, hvorimod de to første var nogle vi nærmest havde tabt på forhånd. Men de bærende spillere virker temmelig trætte og de giver udtryk for at de har meget tunge ben. Det har jeg ikke ligefrem. Jeg er frisk som en havørn! Det vil jeg prøve at reklamere lidt for :) Min kondition fejler i hvert fald ikke noget og jeg er SULTEN efter spilletid.
Men selvom jeg ikke får spilletid, så er det fedt at opleve et VM. Hvis jeg vælger at satse på floorballen og træne meget, så kan det jo være at jeg kommer med i 2011 - og så har jeg prøvet det før :) Men til den tid, vil jeg nok ikke have lyst hvis jeg igen skal hænge i en tynd tråd. Grunden til at jeg synes det er fair nok denne gang, er at jeg ikke har spillet specielt længe - de fleste andre har jo spillet i 5-10 år og jeg har ikke engang spillet 2 år. Desuden har jeg jo ikke været med til samlingen op til VM, hvor de har gennemøvet taktikken, så måske synes trænerne det er en satsning at sætte mig ind og det kan jeg måske godt forstå. I øvrigt ligger fokus jo også 95% på 1. og 2. kæden.
Opdatering: Er lige kommet tilbage fra taktikmøde. Jeg tror ikke jeg får spilletid overhovedet idag. Til gengæld har trænerne bestemt at det er os der skal præsenteres som startopstilling idag. 3. kæden samt de to reserver som backer. Det synes jeg sgu ikke er særlig fedt, men de mener det vel godt.
Jeg begynder at synes det er liiiiidt kedeligt at være afsted. Alt handler (selvfølgelig) om kampene..optakt, taktik, feed back, restituering...det er bare ikke helt det samme når man ikke spiller. Men jeg er glad for at være på skærmen i pauserne i kampene, hehe.. Pauserne er der ingen der kan tage fra mig ;)
Line D




Kommentarer
Hehe, ja det var da det jeg skulle have gjort :) Helt sikkert. Hvorfor tænkte jeg dog ikke på det!? Hvad kunne de gøre? Udover at råbe selvfølgelig, men det sker der jo ikke noget ved. Jeg kunne jo lave rav i det hele og bare gå efter mine EGNE regler :)
Synes du skal nægte at forlade banen efter I er blevet præsenteret som startopstilling. Og så bare tage det første skift som back :-)
Hej Sasi og Thøger.
Jeg er glad for at jeg har jer som mine trofaste tilhængere i pauserne. Man ved aldrig om de filmer banen eller uret :) Idag bliver jeg jo præsenteret, så der er det endnu mere som om at jeg er på banen :O Wow.
Verdens vildeste back, Line "VM-miraklet" Dyrholm!
Pauserne var klart det bedste ved den kamp. Var især imponeret over den grundighed Line viste da hun skulle undersøge forskellen mellem gulvet og de reklamer der var klistret på gulvet :-)
Hej Lini. Jeg så kampen igår, og jeg må sige at det trods alt var nogle FEDE mål du lavede i pauserne :)
Kh Sasi
Ps. håber du får spilletid!!!
Indsend kommentar