Rico blogger for første gang

Jeg har bedt om at få en blog her på siden. Inspirationen kommer fra Frederikshavns glimrende hjemmeside hvor det er spændende at følge herretræner Adam Jennerwalls blog. Den giver et godt indblik i hvad der foregår omkring holdet og Adam.

Så jeg har tænkt mig at prøve det samme og håber floorballfolket tager godt imod det.

Jeg vil lige starte lidt omkring hvordan jeg i denne sæson er blevet træner for FFK’s Dame 1.

For ca. 2 år siden flyttede jeg til København fra Jylland (herovre mener man åbenbart ikke at der findes forskellige byer i Jylland, det hele er bare Jylland), da jeg havde fået et nyt spændende arbejde som konsulent.

Kort forinden havde jeg været på et trænerkursus med en del fra FFK, hvor jeg faldt godt i hak med de "skøre" københavnere. Så valget var ret nemt, da en klub skulle vælges. Desuden var der i FFK flere kendinge fra min gamle klub ÅFS. Blandt andet koryfæet Borg, der har kultstatus i ÅFS. Kan stadig huske da ÅFS´ 2. hold spillede og 50 tilskuere skrålede "Vi har Borg, hvem har I". Hvor mange floorballspillere har sådan et tilråb???

Inden jeg bliver alt for sentimental, så må jeg hellere springe tilbage til min tid i FFK.

Desværre havde jeg meget mere rejseaktivitet på mit nye arbejde end hvad der var blevet stillet i udsigt. Så indtil februar i år har jeg stort set pendlet rundt i hele Sydeuropa. Så floorball har der ikke været meget af. En kamp i ny og næ, hvis der manglede spillere på diverse hold i klubben, når jeg var hjemme i weekenden.

Men i dette forår besluttede jeg mig for at skifte det travle rejseliv ud med et job, hvor jeg primært skal arbejde i København. Jeg havde besluttet mig at være spillende træner for Herre 2, da jeg i en kamp var blevet lidt frustreret over vi tabte pga. taktiske dumheder, hvorefter nogle af spillerne mente, jeg så bare kunne være træner. Så sidst på sæsonen var jeg træner for holdet i nogle få omgange inden sæsonen ebbede ud og alle var godt tilfreds med, at holdet havde fået en fast træner.

Så kom udmeldingen, at Dehlsen valgte at stoppe med at være træner for Dame 1 og jeg blev spurgt af Thøger (nærmere beordret) om det ikke var bedre at jeg blev dametræner.

I første omgang var jeg ikke meget for at træne et damehold, da jeg ikke havde prøvet at træne damer før. Jeg havde set nogle af holdets kampe i de år, jeg havde boet i København og jeg kunne se at Dehlsen og Thøger havde gjort et kæmpe arbejde med holdet og de havde forbedret holdet gevaldigt i de seneste 2 år. Så der var jo også et stort pres for en kommende træner at videreføre denne udvikling.

Så jeg gik i tænkeboks omkring tilbuddet og konkluderede at jeg muligvis kunne bidrage med nogle nye elementer til holdet.

Men nu er det jo ikke så nemt at blive træner for Dame 1, der er en hård udvælgelsesproces, så jeg var til et møde med de daværende trænere (Dehlsen/Thøger) og anfører Frandsen. Her fremlagde jeg min vision, som egentlig passer godt med det holdet har arbejdet med de sidste par år.

Et af mine krav, var at Thøger fortsatte, manden er bare et unikum, når det gælder dametræning.

Men summa summarum, så blev jeg godkendt her i sommerferien og var klar til den nye sæson.

Desværre så havde "mange" af spillerne ikke sommertrænet (det sker ikke til næste år), så starten af sæsonen bød på en del fysisk træning. Selvom der har været lidt klynken under træningen, så virker det til at holdet har taget godt i mod den "hårde" del af træningen og vi er nu begyndt at have mere fokus på den tekniske del. Det sidste stykke tid har vi arbejdet en del med at få pasningsspillet op i fart, og det er utroligt at se holdet næsten uge for uge bare spille bedre og bedre sammen.

Desuden har vi ændret spilfilosofien, så vi skal blive meget mere spilstyrende med mange afleveringer. Det kræver selvfølgelig en tilpasning, men grunddelen er ved at være på plads, så vi kan begynde at tænke på hvordan vi spiller os frem til chancer. Det giver selvfølgelig huller bagud, men dette er en langsigtet plan, som rækker længere end denne sæson.

Men tøserne har simpelthen været fantastiske, deres vilje til at lære nye ting og deres engagement under træningen er bare ubeskrivelig. Det er simpelthen en fornøjelse at træne holdet. Der kan dog gå "hønsegård" i den nogle gange, så har den jyske accent været til at høre i hallen, men de ved godt selv når den er gal, så tingene falder hurtig på plads.

Indtil videre har vi spillet to kampe.

Årets første kamp var mod Rødovre. Dagen inden havde vi øvet taktiske oplæg i 3 timer, holdet ville simpelthen ikke gå hjem. Under kampen lykkedes mange af tingene, som vi havde øvet. Især to frislagskombinationer, hvor Rødovre var rene statister, desværre uden vi scorede. Men som træner får man helt gåsehud, når man ser tingene lykkedes så godt, kronen på værket ville have været bare et lille bitte mål på en af standardsituationerne.

Vi mødte et rigtig stærkt teknisk hold, men med flere svagheder som vi prøvede at udnytte. Det lykkedes ikke helt og vi må se om vi kan gøre det næste gang vi møder dem. Vi tabte en tæt kamp 2-3 og er ret sikker på hvis vi havde spillet en periode mere, så var vi vindere. Men Rødovre spillede godt og udnyttede vores nervøse start med nogle nemme mål.

Kamp nr. 2 mod Hvidovre var også en meget tæt kamp. Her var det så vores rutine der manglede, jeg har sjældent set et hold brænde så mange chancer. Vi dominerede hele 3. periode uden at få scoret og krydret med at vi blev straffet hver gang vi lavede dumme fejl, så vinder man ikke kampe. Hvidovre var rigtig skarpe og har et rigtig godt hold, som vi nok undervurderede.

Holdet virkede ikke helt oppe i gear og alt det taktiske der kørte i Rødovre kampen faldt helt fra hinanden, fordi vi ikke havde øvet det op til kampen, da der havde været en del afbud til træningerne.

Men ud fra de første to kampe vi har spillet, kan jeg konkludere at spillerne kan det der skal til, men vi skal bare have sat det på rygraden. Det kræver selvfølgelig at vi får øvet tingene igennem til træning, så vi kan begynde at fokusere på næste trin.

Vi har mange flere trin vi skal nå i år, men med den udvikling holdet har præsteret indtil videre er jeg ikke i tvivl vi når vores mål.

Det var så min første blog nogensinde, så jeg håber I tager godt imod det og den ikke er for lang.