Otte knap så gyldne minutter
Syv minutter og 59 sekunder. Så lang tid skulle Herlev 2 bruge på at sende FFK's Herre 2 i knæ. For otte minutter før tid lignede det ellers en sikker københavnsk udesejr, men sækken var på klem, og det udnyttede hjemmeholdet til at vende 4-7 til en 9-7-sejr i de afgørende minutter.
Indtil da havde det været en lige kamp, hvor FFK var det klart skarpeste mandskab takket været en god indsats fra Kristoffer Christiansen i målet, mens de garvede Herlev-spillere var mest i boldbesiddelse. Og rutinen blev et af deres afgørende våben til sidst. Her røg førstekæden ind på fuld skrue, og det var med til at ryste FFK-spillerne i aftentimerne denne søndag.
Halvvejs i sæsonen
Efter dagens kamp har Herre 2 mødt alle sine modstandere en enkelt gang i 2. division Øst Kreds 2. Det er ikke er blevet til den start på sæsonen, som sidste sæsons resultater kunne have givet forhåbninger om. I sæsonens første syv kampe er det blevet til to sejre, begge på hjemmebane og begge mod de to hold, der ligger placeret under Herre 2. Til gengæld er det blevet til fem nederlag, alle på udebane, og selv om flere af kampene har været tætte, så må man halvvejs i turneringen se sig placeret som nummer seks ud af otte hold.
Dermed kan Herre 2 se frem til mange hjemmekampe i næste halvdel af sæsonen, hvor man i den første møder Jægerpris i næste weekend, inden man går på juleferie.
Kampfakta:
Herlev 2 - FFK 2: 9-7 (2-5, 1-2, 6-0)
06:55 0-1 Tobias Öhrman (Peter Plauborg)
10:16 1-1 Herlev 2
10:55 2-1 Herlev 2
13:32 2-2 Martin Christiansen
17:00 2-3 Francois Vachon (Daniel Jensen)
17:40 2-4 Sam Leeds (Gustav Kilander)
18:34 2-5 Francois Vachon (Gustav Kilander)
20:42 2-6 Peter Plauborg (Francois Vachon)
30:19 3-6 Herlev 2
38:23 3-7 Peter Plauborg (Martin Christiansen)
43:46 4-7 Herlev 2
52:01 5-7 Herlev 2
54:13 6-7 Herlev 2
58:00 7-7 Herlev 2
58:20 8-7 Herlev 2
59:09 9-7 Herlev 2




Kommentarer
Indsend kommentar