Og alligevel så langt fra...

Nu hvor de mentale tømmermænd har lagt sig kan der skrives et kort referat af sæsonens sidste kamp - yderligere supplerer skribenten med offentliggørelsen af årets spiller og et farvel til ”British People”

Der var inden returopgøret mod Vanløse lagt i kakkelovnen til en tæt kamp. Efter 2-3 i første kamp lignede det da også et opgør, kunne gå begge veje. Det skulle desværre vise sig, at det slet ikke holdt stik. Således var der kun spillet 16 sekunder inden den stod 0-1. 43 sekunder inde i kampen var FFK nede med 0-2 og var i den grad blevet taget med bukserne nede.

Det var da også en slagkraftig offensiv modstanderen kunne stille op med. Kampen blev, næsten, et langt stormløb mod FFK målet og man fornærmer ikke nogen ved at sige at Madsen havde meget travlt på en dag, hvor det var let for Vanløse at komme til chancer.

FFK’s sædvanlige stærke defensiv faldt fra hinanden og det går ikke mod et hold med hurtige og relativt træfsikre angribere. Ofte blev bolden spillet lige op til en Vanløse spiller. Når det er sagt så fungerede offensiven heller ikke og man blev alt for ofte tvunget til at lægge ukvalificerede afslutninger mod mål. Uden snert og alt for nemt for Vanløses keeper.

FFK må blot erkende, at nederlaget var ganske fortjent og at der ikke var noget at komme efter i dagens kamp. Kampen endte således 9-0 og Vanløse redder sig for gud-ved-hvilken-gang endnu en sæson i ligaen via kvalkampe. FFK’s bedste herrer må derimod se hvad der sker på repræsentantskabsmødet. Holdet må blot huske på, at man i første kamp mod Vanløse og i f.eks. pokalkampen mod Hørsholm faktisk har spillet ganske fornuftigt og der er ingen der har tænkt sig at være prügelknabe i ligaen. Og det er stadig værd at tage med at Vanløse efter jul har lignet en slutspilskandidat og, som tidligere skrevet, var ikke mange mål fra 4. pladsen.

MOM:
Jamie; som under svære forhold udførte en solid arbejdsindsats. Konstants boldsøgende, fordelende og defensivt arbejdsom.

Madsen; måtte ligeledes arbejde under svære forhold. Ofte overladt til sig selv. Undgik utroligt nok frustrationsudvisninger og forsøgte at få holdet med op i flere situationer.

Til sæsonafslutningen blev årets spiller kåret; årets spiller for Herre 1 blev Martin Madsen. Madsen kom før sæsonen til fra Rødovre og gav FFK liga-erfaring på målmandsposten. En yderst stabil indsats fra bagerste mand, understreget ved flest gange at blive kåret til MOM i løbet af sæsonen. Altid god for en tv-redning ;-)

Nu, hvor sæsonen er slut skal der tages afsked med en enkelt spiller. Jamie Black eller British People, som han er bedre kendt under. Lagde i sin debutkamp ud med 3 assist, men ellers har kendetegnet været en solid defensiv og et stærkt løbearbejde. Var med til VM tidligere på året, hvor det også personligt blev til en godkendt indsats. På FFK’s vegne skal der lyde en tak for sæsonen og for et behageligt bekendtskab. Undertegnede er sikker på at Bellahøj hallens døre altid er åbne for British People.  

Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.
Grupper:

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.