Nyt damehold i FFK!

Kunne du tænke dig at starte med at spille floorball? Så har du chancen nu. FFK har startet et nyt Damehold op, hvor nye spillere kan komme i gang med sporten.<--break- />

Du kender måske sporten som hockey fra folkeskolen, eller under navnet innebandy, som sporten kaldes i Sverige. En hurtig og intens sport med stav og bold, hvor alle kan være med. Som ny spiller kan du naturligvis låne stav af os, så alt hvad du behøver er indendørs-tøj og -sko.

Vi træner i Bellahøjhallen tirsdage og torsdage fra 18.00 til 20.00. De første træninger er naturligvis gratis, så du kan finde ud af, om floorball er en sport for dig - og om FFK er klubben for dig.

FFK er en social klub, hvor der er plads til alle, uanset ambitioner. Så uanset, om du bare vil spille for hyggen og motionen, eller du vil udvikle dig og blive bedre, har vi plads til dig.

Hvis du ønsker at høre mere er du velkommen til at kontakte FFK på nyspiller@ffk.dk

Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Tak til vores sponsorer