Nominering af årets fællesskabere

Traditionen tro vælger vi i forbindelse med afslutningsfesten årets mandlige og kvindelige fællesskaber. Her har du muligheden for at komme med nomineringer til de to ærefulde poster.

Sidste år var det Tina Nissen og Morten Vestergaard, som blev valgt. Tina blev valgt for sit store engagement i klubben, særligt omkring festerne, hvor hun i flere år huserede som eventnisse, også efter hendes ufrivillige pause fra sporten som følge af en skade. Morten blev valgt for det store benarbejde han har lavet for klubben, både på senior- og ungdomsfronten hvor han trak et stort læs i en kritisk periode.

Men til syvende og sidst er det jer som medlemmer, som bestemmer hvad det vil sige at være årets fællesskaber. Ved at nominere medlemmer - enten her nedenunder eller på mail til ffk@ffk.dk - kan du give dit besyv med. Kom gerne med en begrundelse for din nominering.

De seneste år er følgende medlemmer blevet valgt:

Årets kvindelige fællesskaber:
2009 Tina K. Nissen
2008 Anna Duse
2007 Maria Frandsen
2006 Jane Madsen
2005 Tine Lund Larsen
2004 Lotte Lund Larsen

Årets mandlige fællesskaber:
2009 Morten Vestergaard
2008 Jeppe Regel
2007 Jesper Thøgersen
2006 Allan Guldberg Nielsen
2005 Jesper Thøgersen
2004 Tune Wulff

I Hall of Fame kan du både se ovenstående og årets spillere for alle klubbens hold, som også offentliggøres i forbindelse med afslutningsfesten.

Vi ser frem til at modtage jeres nomineringer.

Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.