Når Herre 3 ikke kan mod Amager…

Torsdag aften, mens der var Håndbold i Qatars ørken, spillede FFKs Herre 4 en upåagtet kamp mod arvefjenderne fra Vanløses 4.

Lad mig, som Gunnar Nu Hansen gjorde ved den forskudte transmission af svenskerkampen, straks afsløre, at det blev til en fortjent sejr på 2-1. Det fortjente lå ikke i fordelingen af spil og chancer. Nej, det fortjente lå i holdindsatsen, viljen og den sjældne Sisu, som FFK udviste. Spændingen var kampen igennem ulidelig. På trods af en uforlignelig holdindsats skal visse enkel præstationer fremhæves. Peter, vores målmand, havde formentlig langt over 50 redninger. Dette placerer ham over og uden for enhver målmands statistik. Efter kampen blev han fortjent kåret som ”man of the match”. Nummer to blev Tan, holdets og kampens topscorer på to næsten identiske kasser. Vanløse må ærgre sig over, at de ikke havde studeret holdets statistikker inden kampen. Det kan også være, at de havde fikseret øjnene på holdets anden skarpretter, Vestergård. Under alle omstændigheder matcher Vanløses ærgrelse deres nye limegrønne trøjer – en samtidig forklaring i farveskift fra det sædvanlige sorte?

Ud over disse ”outstanding performances” skal Peter ”markspiller” også nævnes. Han præsterede at få dobbeltsidige lægkramper og måtte udgå. Under den tumult det skabte på bænken, følte Peter sig kaldet til en forklaring: ”Jeg har spillet med damerne i flere timer op til kampen”. Flere af de omkringstående kunne udmærket forstå det strabadserende i det – men at kramperne satte sig i læggene? Det kaldte blot på yderligere forklaring – en mand og hans stav kan være uransagligheden selv!

Vi går videre til Duracell-kaninen, indpiskeren og allestedsnærværende Tejs. Han løb og driblede, skød og tacklede, så det var en fryd for øjet. Tejs assisterede således formidabelt til det første FFK mål. Kun en enkelt gang gik det lidt over gevind. Tejs øjnede en FFKer nedlagt omkring midterlinjen. Altruistisk, som han er, skyndte Tejs sig til undsætning. Jeg er sikker på, at han blot havde tænkt sig at yde lidt førstehjælp. Måske ville han give et lille stød med hjertestarteren. Han kan have taget fejl af den og en tasergun. I hvert fald kom Tejs til at strejfe (læs: løb lige ind i – red.) Vanløse spilleren, der stod i nærheden. Det så grangiveligt ud som om, at Vanløse spilleren fik 500.000 volt igennem sig. Og så lå han der. Fem fingre kom i vejret hos kampens udmærkede dommerpar. Fem minutter var naturligvis ikke en rimelig måde at straffe samaritansk barmhjertighed på. Derimod passede fem minutter fint med den tid, det tager at recharge et batteri til en taser… Godt set – og salomonisk – af dommerne, men så var kampen også slut.

Jakob kommer lige efter Tejs med to gange to minutter i tænkeboksen. Første gang for spil uden stav. Han måtte afværge en åben chance. Professionelt, Jakob! Den anden et blidt skub eller hævnakt, som Jakob slet og ret kaldte det. Ukorrekt skub? En lidt uforståelig betegnelse, når det nu i allerhøjeste grad var på sin plads - og dermed vel også korrekt.

Rene fik som den sidst tilmeldte lov at sidde over i starten af kampen, men da han endelig kom ind, gik det stærkt. En enkelt gang så stærkt, at han glemte bolden. Efterfølgende rettede Rene op på dette med en fornem assist til Tans andet mål.

Nu er nogle fremhævet for deres indsats, men det kan ikke gentages ofte nok, at det var en gedigen hold indsats.

Efter kampen var der debutant øl fra Malte. De smagte godt. Sejrens sødme og bevidstheden om at øllerne kom indefra selveste Fort Knox, Runes ølkælder, gjorde det til en enestående oplevelse.

Helt igennem en lovende dag for FFK. Først en næsten umulig sejr og så håbet om en nye ølkilde – måske Rune også har en vinkælder? Kan man få Malte til at gå derind, så kan vi fejre sejre i glas med stilk og tale bouquet – 2015 tegner lovende.

Deres udsendte 

Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Tak til vores sponsorer