Lidt for spændende
FFK's damer er klar til semifinalen i pokalturneringen, men kvartfinalesejren over Hafnia blev først sikret da Annika Vatnhamar i sudden victory scorede til 2-3.
Hafnia har på trods af deres status som 1. divisionshold tradition for at klare sig godt i pokalturneringen, sidste sæson tabte de kun semifinalen 2-1 til de senere pokalmestre fra Rødovre, og på vejen havde de slået ligaholdene fra både Herlev og Hvidovre. Så der ventede damerne fra FFK en svær opgave torsdag aften på Amager.
Og svært blev det. På trods af at FFK havde bolden mest blev det aldrig rigtigt farligt og første periode ender målløs. Efter to minutter af anden periode af bringer Hafnia sig foran 1-0 da der bliver fulgt op på en løs bold foran mål. FFK presser fortsat på, men vi skal helt hen i periodens sidste minutter inden Liv bringer balance i regnskabet med et skud i nærmeste målhjørne.
I tredje periode scorer Hafnia igen efter 2 minutters spil, denne gang via en uheldig FFK-stav, der retter en bold af så den snyder Tina i målet. Kort efter får FFK muligheden i overtal og skal kun bruge 16 sekunders overtalsspil på at score til 2-2. Jannie scorer sikert efter at være blevet spillet fri foran mål af Liv.
Den ordinære kamp ender 2-2, og afgørelsen skal findes i sudden victory. På trods af at FFK starter i overtal skal vi tre minutter ind i overtiden inden Annika på assist fra fødselsdagsbarnet Line scorer det afgørende mål.
Kampfakta:
Hafnia - FFK 2-3 (0-0, 1-1, 1-1, 0-1)
22:16 1-0 Hafnia
37:12 1-1 Liv Nøhr (Line Dyrholm)
42:15 2-1 Hafnia
45:58 2-2 Jannie Pedersen (Liv Nøhr)
63:28 2-3 Annika Vatnhamar (Line Dyrholm)
Udvisninger:
Hafnia: 2 x 2 min
FFK: 2 x 2 min




Kommentarer
Indsend kommentar