Koncentreret indsats skaffede Dame 1 endnu en sejr

Det var en koncentreret holdindsats, som lå til grund for weekendens 2-5 sejr over Herlev. Allerede under opvarmningen virkede alle fokuserede og klar, og øvelserne kørte noget nær perfekt.

Fra kampens begyndelse presser Herlev højt, men heldigvis formår vi at spille os ud af presset, og det eneste Herlev får ud af deres høje pres, er trætte ben. Kampen er knap 2 minutter gammel, da en herlevspiller bliver udvist på grund af ukorrekt skub, og vi kommer i powerplay. Som aftalt spiller vi bolden rundt og efter kun 16 sekunder i Powerplay ligger bolden bag målvogteren. 1-0 til FFK på et flot gennemspillet powerplaymål af Liv. Herlev fortsætter dog perioden ud med at presse højt, men vi formår ved fælles indsats at modstå presset, og Herlev kommer kun til få åbne chancer, som AD sikkert får lukket for i målet. Sidst i 1. periode bliver det Herlevs tur til at komme i powerplay, men da vi står fornuftigt i vores boxplay, får Milling scoret til 3-0, da hun går mellem to mand og med et lækkert træk i baghånden fuldstændigt sætter målvogteren. 1.periode er præget lidt mere af indianerhockey, end det taktiske oplæg havde lydt på.

I 2. periode får Herlev på fornuftig vis spillet sig længere frem ad banen, men alligevel de får kun scoret et enkelt mål, og da vi ikke formår at score på vores chancer, ender perioden 1-0 til Herlev.

I pausen efter 2. periode tegner og fortæller Rico, og det betyder, at vi i 3. periode igen får bedre fat, og spillet bølger frem og tilbage. Herlev bliver dog aldrig rigtig farlige, og da vi til gengæld får scoret 2 mål, er vi efter knap 47 minutter foran med 5-1. Herlev får med 5 minutter og 40 sekunder tilbage af kampen reduceret til 5-2, men da vi 1½ minut senere igen kommer powerplay (ukorrekt slag), ser det ud som om, at Herlev hverken kan eller vil mere. Deres 4 markspillere pakker sig helt sammen om Milling i målfeltet, og vi kan spille bolden rundt, som da vi trænede powerplay til torsdagens træning.

Vi spillede en rigtig god kamp, men endnu en gang må vi se i øjnene, at vi ikke var særligt skarpe på frislagskombinationer, som der ellers var rig mulighed for at få afprøvet. Dommerne, som dømte en udmærket kamp, fløjtede usædvanligt mange frislag for slag på stav, og de må nok en tur i dommershoppen efter nye fløjter, inden næste gang de skal dømme.

Alt i alt var kampen i Herlev en lidt uskøn affære, men FFK Dame 1 leverede en gang god holdindsats og levede dermed endnu en gang op til klubbens navn.

WOM: AD
Referent: Nanna Lapain

Kampfakta:
Herlev - FFK 2-5 (0-3, 1-0, 0-2)

02:06 0-1 Liv Nøhr (Line Dyrholm) PP
12:68 0-2 Liv Nøhr (Sannie Arnhild)
19:42 0-3 Mette Milling BP
21:11 1-3 Herlev
44:56 1-4 Mette Milling (Sanna-Maria Gadsbøll)
46:44 1-5 Line Dyrholm
54:20 2-5 Herlev

Udvisninger:
Herlev: 2 x 2 min
FFK: 1 x 2 min

Ingen
Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.
Grupper:

Kommentarer

Tilføjelse: Nanna leverede også en imponerende indsats og fulgte godt efter til at tage titlen som WOM.

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.