Interview med Rasmus Thomsen
Hvad laver du til dagligt?
Jeg læser på handelshøjskolen - er lige begyndt på min overbygning. Og så ser jeg så meget fodbold jeg kan og drikker så meget øl jeg kan uden det virker suspekt - jeg skulle jo ikke gerne tilbage på afvænning.
Du spiller trommer i Planet of Sound. Hvad er det for et band?
Rockband - total rock'n roll all the way - www.planetofsound.dk. På grund af jeg skal til Vancouver i 5 måneder har jeg indspillet trommer til en hjemmebikset plade siden januar, blev færdig med det her i begyndelsen af juli. Mens jeg er væk bliver der indspillet bas og guitar og så når jeg kommer tilbage skulle det meste gerne være mixet og det sidste vokal kommer på. Så omkring februar skulle der gerne være en hel plade.
Hvad skal du lave i Vancouver?
Jeg skal stå på snowboard halv tid. Den anden halve tid skal jeg bruge på floorball. Som afslapning regner jeg med at drikke mig stiv i whiskey og øl og sove længe hver dag. Hvis det bliver for hårdt må jeg finde en måde at slappe lidt af på.
Kan vi blive for mange jyder i FFK?
Ikke hvis de er søde kønne piger.
Ceres eller Carlsberg?
Hvorfor udelukker det ene det andet??
Har du et forslag til et nyt interview-offer?
Min kone siger jeg skal sige min kone. (redaktionen tager det til efterretning - og bringer i mellemtiden et billede af Eo på forsiden)
Webredaktionen takker Rasmus fordi han fandt tid til interviewet midt i det travle program. Vi ønsker ham og Eo held og lykke i det canadiske.




Kommentarer
Indsend kommentar