Herlev kom på besøg

Så er det vidst tid til at få opdateret blokken.

Vi starter lige med 3-mands DM, som blev afholdt for et par uger siden.

Vi havde to damehold med til 3 mands DM og jeg deltog selv i oldboysrækken.

Det er skræmmende man er blevet så gammel, at man kan deltage som oldboyser ;-)

Op til turneringen havde vi haft frivillig 3-mands floorball træning, som har været rigtig sjov. Det er et godt afbræk fra den daglige træning og det er en god måde at få forbedret nogle af de mere tekniske elementer, som at dække bolden med kroppen, hurtige pasninger, snævre driblinger og afslutninger. Desuden går spillet også hurtigere end en almindelig kamp, så det er en rigtig god måde til at presse spillerne, når de skal tage beslutninger i spillet.

Damerne vandt pokalen sidste år og var meget opsatte på den skulle blive i FFK, så der var jo lagt et mindre pres på holdene.

Jeg så desværre ikke så mange af deres kampe, da jeg selv spillede og i oldboys-pauserne skulle den aldrende krop altså også have pause.

Men det så ret fornuftigt ud i de kampe jeg så. Jeg overværede den afgørende guldkamp mellem et af vores hold mod et af de mange hold fra Herlev. Desværre trækker Herlev det længste strå og vinder med et enkelt mål. I mine øjne lavede pigerne nogle taktiske fejl, som kostede sejren, for rent spilmæssigt havde de overtaget.

Men det er også det charmerende ved 3 mands floorball, alt kan simpelthen ske og man skal være vågen konstant.

Selvom det ikke blev til guld for FFK, så gjorde de 2 hold det rigtig godt og fik en 2 og 4 plads. Det gamle hold jeg var med på fik trukket en bronzemedalje i land.

Og Herlev skal selvfølgelig have ros for at arrangere turneringen, bare lidt ærgerligt man ikke kan få samlet flere hold fra Vest, så der ville være mere kamp og prestige om titlen.

I sidste uge har træningen været meget baseret på det taktiske, hvor især opspillet har været i fokus, krydret med skudøvelser i vores lørdagstræning.

Vi har haft fokus på vi skulle med Herlev i weekenden og de er kendte for at have en rigtig stærk defensiv, som ikke lukker ret mange mål ind. Så vores pasningsspil skulle være klar til at kunne lave revner i Herlevs kompakte forsvar.

Desuden er der rykket flere Lyngby spillere til Herlev. Lyngby har tidligere været damernes ”onde” ånd, så der lå også en mental udfordring i kampen.

Op til kampen kørte opvarmningen ikke helt optimalt, pasningerne lå ikke alt for godt i nogle af øvelserne og der var ikke det flow på, som vi havde mod Valby. Var den ”onde” ånd på spil igen?

Så vi var lidt urolige på bænken, for pasningerne skulle være vores våben, så vi kunne komme uden om Herlevs forsvarsmur.

Heldigvis var folk klar alligevel da kampen blev fløjtet igang. Vi startede rigtig godt i første periode, holdet satte sig på kampen fra start og vores pasningsspil kørte rigtig godt.

Stort set alle vores opspilskombinationer virkede og der var rigtig god bevægelse på alle spillerne, så vi fik banket nogle rigtig store huller i Herlev-muren.

Vi fik også lavet to rigtige flotte og velspillede mål i perioden, men ligesom i Valby kampen brænder vi for mange åbne chancer, men vi er blevet bedre.

Tidligt i 2 periode får holdet lavet det 3. mål, som gør spillerne rent mentalt slapper lidt af. Desværre ødelægger det lidt vores spil.

Folk begynder at være lidt mere egoistiske med bolden, laver færre løb uden bold og vi får ikke vores backer med i angrebsspillet.  Det virkede til at spillerne havde mere fokus på at score det næste mål i stedet for at koncentrere sig om vores spil. Vi får stadig kørt bolden fint rundt, men er slet ikke så skarpe som i 1. Periode.

Men stadig holder vi os godt i defensiven og vores backer, som alle 4 spillede en fantastisk kamp, spillede med en ro, som jeg ikke har set tidligere. Selvom de blev presset, så overilede de ikke tingene og det resulterede i at de fleste af gangene fik taget en rigtig god beslutning. Det gør at Herlevs pres bliver holdt nede, da de ikke rigtig kan få stresset backerne til at lave fejl.

Efter 2. Periode er vi kommet foran 4 – 0 og 3. Periode forsatte som i 2. Periode.

Spillet kørte ikke helt optimalt, men vi havde stadig spillet og Herlev kørte kontra, når de fik chancen. Vi når at komme foran 6 – 0 i midten af 3 periode og kampen er egentlig afgjort. Det gør at spillerne slapper mere af og Herlev får løbet flere og flere kontra, som vi i en 1½ periode ellers havde holdt helt nede.

Vi misser koncentration og laver nogle store opdæknings fejl, som gør at Herlev helt fortjent for sat 2 kasser ind før slutfløjtet.

Det sker selvfølgelig fordi vores spil endnu ikke helt er blevet printet ind på rygraden og spillerne stadig skal bruge ressourcer på at koncentrere sig om løbemønstrene og timingen.

Men som jeg har skrevet før, jo mere vi får trænet de forskellige ting jo mere naturligt bliver det også på spillerne. Målet er jo at vi kan levere varen i en hel kamp vi og ikke kun i en periode.

Desuden laver vi mange ”dumme” udvisninger i kampen. Især når træneren får 2 min. for protester. Det slemme ved det er at alle ved godt de har lavet fejlen, BAGEFTER forseelsen, så vi alle skal lige blive lidt mere rutineret på dette område.

Dommerne gjorde en god figur kampen og tak til Herlev for en god kamp og revanchen fra 3 mands DM.

Jeg vil gerne rose spillerne for deres indsats, det er rigtig flot at vinde 6-2 mod et hold, der max. har ladet 2 mål gå ind per kamp i denne sæson. Især fordi jeg har dybt respekt for Herlev defensive dyder.

Næste weekend venter Rødovre, som vi har revanche mod. Vi skal have afprøvet nogle ting i den kamp og jeg er ret spændt på hvordan det kommer til at gå.

Hvis nogle af de ting vi afprøver, går godt, jamen så er de jo i værktøjskassen til pokalkampen, som også skal spilles mod Rødovre ;-)

Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.
Grupper:

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.