Fredag morgen

Wow, det lykkedes mig at få pakket! Og jeg tror – jeg TROR at jeg har husket absolut alt.

Jeg lagde mig til at sove kl. 01.50 og mit lede vækkeur vækkede mig kl. 4! Snork. Jeg væltede ud i brusebad og senere ned i metroen med min kæmpe rulle-taske. Da jeg ankom til lufthavnen, var der lidt forvirring over hvor vi skulle mødes – men os der havde læst mailen grundigt stod ved DSB-billetkontoret. Det var en go ice-breaker at kunne tale lidt om den kommende pokalfinale mod Bulldogs – for rygtet om vores sejr i semi’en har selvfølgelig spredt sig til hele floorball-Danmark :)

At få vores bagage checket ind var en drøj omgang – det er åbenbart ikke normalt at komme med 15 floorballtasker samt to håndbagage-tasker hver da vi fik udleveret vores spillertøj ”med-de’r samme”.

Flyrejsen gik upåklageligt, hvilket kan have noget at gøre med den føromtalte 2 timer og 10 minutters lange nattesøvn. Jeg vågnede med et sæt da flyet ramte den Stockholmske landingsbane. Efter fem minutter havde alle deres bagage. Gensynet med udstyret og især de uskatte stave, var glædeligt.

Vi blev modtaget af vores svenske guide Jessica, som skal køre rundt sammen med os hele ugen og hjælpe os med at komme ind i haller og rundt, osv. Vi blev  hentet af det svenske fodboldlandsholds luksusbus. Intet er godt nok til os! Jeg har aldrig set en bus i denne størrelse med så få sæder i. Her er der altså tale om god benplads! Tror der er over en meter.  Citat Bulldogs-spiller: ”Jeg kan ikke engang nå fodstøtten”. Og så er der selvfølgelig trådløst internet!

Sidder i skrivende stund i luksusbussen med Livs minicomputer og kigger lidt ud på det svenske landskab. Man skulle have været professionel sportsudøver – det ville lige være mig. Intet job – kun træning, fornuftig kost, konkurrencer, massage og luksus… Åh ja.

Line D.

P.S: Håber stadig jeg kommer på banen.