To FFK'ere i DaFU
Ved DAFUs årlige repræsentantskabsmøde, som blev afholdt søndag d. 11. i Århus, blev to FFK'ere valgt ind i DAFU's faste udvalg. Det drejer sig først og fremmest om Allan Guldberg, som blev valgt til formand for Turneringsudvalget og dermed også medlem af hovedbestyrelsen. Allan har tidligere været menigt medlem af TU. Derudover blev Nikolaj Borg valgt som menigt medlem af Breddeudvalget.
Posten i DAFU betyder desværre, at Allan får mindre tid til sine mange opgaver i FFK, så en del af hans opgaver vil i den kommende tid blive overtaget af bestyrelsen. Allan vil dog fortsat være aktiv i klubben, både på og uden for banen.
Webredaktionen ønsker begge FFK'ere tillykke med valget.
Iøvrigt blev William Ehmsen fra Århus valgt til ny DAFU-formand i stedet for Ricky Kronow, som valgte ikke at genopstille.




Kommentarer
Indsend kommentar