FFK damernes Teambuildingdag

Lørdag d. 12. marts var dagen hvor FFKs damehold afholdte klubbens første teambuildingdag! Og sikke en dag.

Kl. 11 mødtes henmod 25 friske og spændte damespillere med kæk hovedbeklædning. Nogen bar kongekroner (De Gyldne Damer), nogen bøllehatte (der ud på aftenen blev til ornitologhatte…), andre med kasketter (Kaskit, kaskut, kasket), bandanas (Sydney Lees) – og ud fra hattene dannede damerne de grupper, de skulle være i resten af dagen og aftenen.

Formålet med dagen var at skabe øget sammenhængskraft internt og på tværs af holdene. 

Dagen var proppet med holdopbyggende aktiviteter. Vi startede dagen med Legofigurkonstruktionsøvelsen, ”uden at kigge”, , goalball (JA – det er det de blinde spiller), fotokonkurrence (productplacement mm.), ”lav en 1 min video om behov for flere teambuilding dage”, bordfodboldturnering og som rosinen i pølseenden madlavning. Holdene fik en opskrift i hånden, drog på indkøb, hvorefter der blev kokkeret til aftenens fællesmiddag hver især i grupperne.

Evaluering: Vi er rigtig tilfredse med dagens udfald, og i grupperne er venskaber på tværs af holdene klart blevet styrket. Det var en god kombination af øvelser- indendørs/udendørs og spil, som var både fysisk udfordrende, kreative og krævede at grupperne arbejde sammen, for at løse de forskellige opgaver.

Det største problem var tidsplanen, som sidst på dagen var svær at overholde. Vi er alle enige om at videoopgaven var for tidskrævende, og at det havde været bedre hvis vi ikke havde haft den med, da kun en af grupperne nåede at lave den. Det skal så siges, at videoen var virkelig god, og vi håber på at den kan vinde konkurrencen. Når I nu læser dette og sidder tilbage med en følelse af at teambuilding på tværs af dameholdene bare en brand god idé, så STEM på os.

http://www.sparbank.dk/10tilforskel

I skal stemme på Floorball-Fællesskavet København, "FFK Damernes Teambuilding". Det tager kun 1 min. Og støtter vores gode sag og er med til at styrke fællesskabet blandt FFK damerne.

Alt i alt er vi tilfredse med udfaldet af dagen, som vi også har fået meget positiv feedback på. Og planen er at det bliver en årlig event, og at flere spillere vil deltage fremover.

Mvh. Damedags udvalget; Sabrina, Lone, maya Sommer, Katrine Ask og Betina

 

 

Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.