En lidt rodet affære

Dame 1 klarede på trods af en katastrofal opvarmning, en skidt 1. periode og et meget klistret gulv at hente 3 point på Amager. 

Lørdag den 26. februar skulle Dame 1 spille mod Hafnia i Sundbyøsterhallen, og kun en sejr ville være et brugbart og acceptabelt resultat. Med andre ord, så vi skulle have 3 point med hjem fra Amager, for fortsat at gøre os forhåbninger om at nå slutspillet. Selvom Hafnia kun har vundet én kamp hele sæsonen og derfor burde være en overkommelig opgave, har man aldrig vundet over Hafnia, førend sidste fløjt har lydt.

Vores opvarmning med bold er nær ved katastrofal, og om det skyldes, at det er længe siden, vi sidst har spillet kamp, taktikmødets placering eller om det var pga. den meget høje musik, er svært at afgøre.

Kampen starter med et face-off, allerede inden den er fløjtet i gang. I tiden 5:13 gør Sannie det til 1-0 på en ægte ”Sannie”. Allerede 30 sekunder senere ligger bolden desværre i vores eget mål. Men så tager Line sagen i egen hånd og scorer 2 af sine 5 mål. Line tager en fantastisk solotur, hvor hun fra hjørnet på egen banehalvdel dribler udenom 3 mand, og midt på banen fuldstændig sætter Hafnias bagerste spiller ved frækt at spille bolden gennem benene på denne, for til slut at drible uden om målvogteren, og via overlæggeren og målvogterens ryg sætte bolden i nettet. I 1.periode må vi desværre også indkassere en skade, da Mette-Marie efter en lidt hård tackling lander forkert på sin fod og må se resten af kampen liggende.

1. periode er fra vores side en noget rodet affære, men den ender alligevel med en føring på 3-1. Da Rico i pausen siger: ”Det er den første periode i denne sæson, hvor I spiller som et tophold”, bliver vi derfor noget forbløffede. Men da han fortsætter: ”Ja, I har aldrig spillet dårligere, og alligevel er vi foran med 2 mål”, giver det mere mening.

I 2. periode får vi spillet bolden bedre rundt, og perioden slutter med 4-1 i vores favør. 3. periode bruger vi til at prøve nogle forskellige systemer, som vi skal bruge i de kommende kampe. Kampen ender med en fortjent sejr til FFK på 9-2.

Gulvet i Sundbyøsterhallen er Bellahøj Hal 2s direkte modsætning, og hvor vi til tider skøjter rundt i Bellahøj, så var fødderne i Sundbyvester Hallen nærmest klistret til gulvet. Heldigvis undgik vi flere skader på det meget klistrede gulv, men en af angriberne (og Rico) udtrykte deres utilfredshed med, at gulvet nærmest sugede sig fast til bladet og gjorde det svært at udføre trækskud. Måske var det også derfor, at Line flere gange valgte at afdrible målvogteren. Og måske var det også på grund af gulvet, at Hafniaspillerne sidst i kampen indimellem nærmest stod helt stille? Smil

Som altid blev det en sjov og intens kamp mod Hafnia, som er kendetegnende ved, at de altid kæmper til sidste fløjt. Dommerne så dog ud til at kede sig lidt, den ene gik i hvert fald undervejs rundt og gabte højlydt.

Referat: Nanna Lapain
WOM: Line Dyrholm

Kampfakta:
Hafnia - FFK 2-9 (1-3, 1-4, 0-2)

05:13 0-1 Sannie Arnhild (Nora Hedbäck)
05:43 1-1 Hafnia
06:33 1-2 Line Dyrholm (Maya Bram Sommer)
19:35 1-3 Line Dyrholm (Maria Frandsen)
21:21 1-4 Line Dyrholm (Nanna Lapain)
33:50 1-5 Line Dyrholm (Maija Isoaho)
34:13 2-5 Hafnia
34:46 2-6 Liv Nøhr (Maija Isoaho)
35:12 2-7 Nanna Lapain (Sannie Arnhild)
46:16 2-8 Line Dyrholm (Maria Frandsen)
50:42 2-9 Liv Nøhr (Line Dyrholm)

Ingen
Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.
Grupper:

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.