Czech Open 2007
Igen i år er FFK repræsenteret ved den største internationale floorballturnering, Czech Open. Fra d. 16. til d.19. august er vi ene om at forsvare Danmarks ære imod floorballspillere fra den resterende del af verden. For at kunne stille med det bedst mulige hold, har vi allieret os med nogle tidligere FFK spillere.
Fra Helsinki, Finland har vi hentet den tidlligere FFK topspiller Niklas Nummela. Niklas var kendt for at drive gæk med de danske forsvarsspillerne, men valgte efter en sæson i FFK at flytte tilbage til Helsinki. Han er dog nu tilbage i FFK trøjen, om end kun for en forlænget weekend i Prag.
Fra den Schweiziske liga har vi hentet den lynhurtige Sandro Schmid. Sandro har også en flot fortid i FFK, hvor han var med til at sikre oprykning under sit studieophold i København. Efterfølgende måtte han dog tage tilbage til Schweiz og igen spille ”kleinfeld”. Med sig fra alpelandet tager Sandro et udvalg af de bedste spillere fra sin klub, der normalt spiller i den bedste Schweiziske kleinfeld-række. Det bliver spændende, igen at se disse unge talenter løbe fra alle modstanderne ved Czech Open.
Endelig har FFK også indkaldt forstærkning fra Italien. Den tidligere FFK træner og spiller, Jacob Mønster, der nu bor og spiller i Italien, bliver fløjet til Prag for at bidrage med lidt rutine til den ellers unge trup. Jacob måtte forlade floorballdanmark sidste sæson, da jobbet bragte ham syd for alperne, men har holdt formen ved lige i den lille italienske liga. Med sig fra den italienske liga tager han det spanske talent Francisco Rios Diaz. Med en fortid i rullehockey har Francisco hurtigt markeret sig som en profil i den italienske liga og det bliver spændende at se, om han kan bide skeer med nogle af de store floorball nationer.
Men det er ikke kun udenlandske kræfter der tørner ud for FFK i årets udgave af Czech Open. Jesper Thøgersen og Martin Dehlsen, som begge har flere års erfaring fra den tjekkiske sommerturnering, tager igen turen sydpå for at vise deres kunnen på en floorballbane. Med sig i år tager de sig 3 FFK-spillere, som kommer til at fungere som holdledere samt bliver lånt ud til det unge universitetshold fra Estiske Tartu. Det er dog ikke disse spilleres unge alder eller åbenlyse talent, der gør at de bliver leaset til et andet hold, men derimod at de fra naturens side er blevet sat i en anden kønskategori. Og da vores estiske gæstespiller fra sidste år igen i år kommer som træner for et pigehold, var det naturligt at lade de unge FFK talenter indgå i den estiske trup.
Igen i år vil FFK-holdet gå under navnet Swissmark, da holdet består af både spillere fra den danske og den schweiziske liga. Den samlede trup er som følger:
Sandro Schmid (C)
Damian Bader (G)
Roger Walter (G)
Yves Haenggi
Mathias Boner
Patrick Boner
Roy Neuenschwander
Claudio Albani
Francisco Rios Diaz
Niklas Nummela
Martin Dehlsen
Jacob Mønster
Jesper Thøgersen
Holdledere:
Tina Koerner Nissen
Anna Duse
Kristina Eck Poulsen




Kommentarer
Indsend kommentar