Ærgeligt nederlag i Hørsholm

Lige ved og næsten, vælter som bekendt ingen mand af hesten. Det må FFK erkende, da de trods en føring på 3-1 tabte hele 8-5 til et ganske ordinært hold fra Hørsholm.

Det var dog Hørsholm, der kom bedst fra start, da de fik taget FFK på sengen og scoret til 1-0 i kampens andet minut. Herefter fik FFK spillet sig varm, og lidt heldigt kunne Jakob Mønster score til 1-1 efter et skud langt ude fra, hvor andre fik spærret målmandens udsyn. Inden perioden var spillet færdig havde FFK en dog bragt sig på 2-1, da Jesper Sillemann resolut hamrede bolden ind i krogen bag en sagesløs keeper i Hørsholmmålet.

De gode takter fortsatte i starten af 2. periode, hvor Carsten Heyn afsluttede en fornem solotur til at bringe bundholdet fra København foran med 3-1, i en periode hvor mulighederne for at avancere yderligere absolut var tilstede. I stedet fik Hørsholm udlignet til 3-3 efter to scoringer, da FFK ubevidst begyndte at trække sig længere tilbage på banen. I 3. periodes start bragte Jeppe Nielsen FFK foran 4-3 inden Hørsholm i løbet af de næste 7 minutter lavede 4 mål til stillingen 7-4. Og selv om Michael Jonasson kort efter fik reduceret til 7-5, så formåede københavnerne ikke at score yderligere. Hørsholm kunne istedet slå derfor sejren fast til slutresultatet 8-5, da de i kampens sidste minut kunne score i overtal.

FFK kan se tilbage på en kamp, hvor muligheden for sejr igen var til stede. For mange personlige fejl kostede dyrebare point i de afgørende situationer, og det er vel nok temaet til træningerne inden det kommende bundopgør mod Dragør den 15. november.

Log ind eller registrer dig for at kunne tagge indhold.
Grupper:

Kommentarer

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.